Om skolen

Håndarbejdsskolen

Velkommen til kreativitet på Håndarbejdsskolen

Håndarbejdsskolen er en selvstændig aftenskole i Ringsted på hovedvægt på alle slags håndarbejder.

Håndarbejdsskolen er grundlagt i 1991,og har siden da arrangeret mange slags kurser indenfor de forskellige kreativiteter, blandt andet indefor syning, hvor der er hold for både almindelig syning, til både hverdagstøj, børnetøj og festtøj, men også syning af BH´er og undertøj, eller tasker i genbrugsskind, Re-design, ja kort og godt alt indenfor syning.

Men også andre kreative sysler afholder vi kurser i, der er blandt andet strikning og strikkemaskine kursus, filtning m.v. kort og godt alt, hvad der ønskes af kurser prøver vi, at finde rette lærere til for, at kunne afholde et godt kursus.

Alt arbejde i Håndarbejdsskolen gennemføres på frivillig basis, bortset fra vores undervisere, som er uddannet inden for de forskellige fag, dette gør det muligt, at afholde kurser, som kan holdes på et prismæssigt acceptabelt niveau.

*  Håndarbejdsskolen sætter stor pris på at kunne udbyde kurser med høj faglighed
    indenfor mode og design.
*  Vi har en fair pris for kurserne, hvor vi samtidig sørger for mindre hold,
    således alle kursister får noget ud af undervisningen/kurset.
*  Alle vores kurser bliver afholdt af specialister indenfor hver deres område.

Håndarbejdsskolen i Ringsted er medlem af Dansk Oplysningsforbund (DOF)

Har du nogen bestemte ønsker eller forslag til kommende kurser i Håndarbejdsskolen, er du velkommen til at kontakte os på e-mail. haandarbejdsskolen@live.dk