Undervisere

Aina Saidane

Aina Saïdane

Dameskrædder

Aina er oprindeligt fra Sverige, men er gift og bosat i Ringsted og er uddannet dameskrædder i Vordingborg i 1972 og har arbejdet forskellige steder som både skrædder og syerske for bl. a Jørgen Bender (som Haute-Couture syerske). Aina har også arbejdet som tilskærer og modelkonstruktør og har i en periode undervist på en folkeskole i håndarbejde.

Aina har syet til både kongehuset og cirkus og teaterkostumer. Hun har arbejdet med unge designere med spændende, kreativ nytænkning inden for faget, hvor der eksempelvis blev syet dragter, frakker, brudekjoler og selskabstøj i anderledes og personligt design, udført i førsteklasses materialer.

Med sin kreativitet har hun skabt tøj der ligner "en million" for små penge. Aina har også kendskab til syning og tilskæring i skind og pels, så hun spænder vidt i sin faglige viden og kundskab indenfor området "Sy og Design".

Alis Mogensen FB-Flemming M

Alis Mogensen

Dameskrædder

Alis Mogensen er dameskrædder og håndarbejdslærer og har undervist i Håndarbejdsskolen siden 1991, hvor hun var med til at grundlægge skolen.

Håndarbejde har altid været en del af Alis' liv. Den professionelle del startede med en læreplads som modelsyerske i en lille systue med tilhørende forretning på Strøget i København. Hun tilbragte læretiden på systuen og på teknisk skole, hvor hun lærte at sy detaljer til kjolerne og ikke mindst tilskæring.

Efter at have færdiggjort uddannelsen som modelsyerske tog Alis på Engelsholm Højskole ved Vejle og uddannede sig til håndarbejdslærer.

Siden 1981 har Alis undervist på aftenskoler, primært i Ringsted, men også i Slagelse, Borup, Stenlille og Roskilde. Endvidere har Alis været underviser på AMU-centre.

Et kursus på lærerhøjskolen gav Alis en Bachelorgrad i håndarbejde. Denne uddannelse giver en dybere kendskab til det teoretiske del af undervisningen, som kursisterne i den grad kan nyde godt af.



Anna Nordkvist Lodahl

Anna Nordkvist Lodahl

Anna er uddannet beklædningshåndværker i 2017 og har haft eget skrædderi siden marts 2021, hvor hun arbejder med alt fra tilpasninger, reparationer og syning af beklædning fra bunden.

Annette Bonavent

Annette Bonavent Hansen

Annette Bonavent er uddannet håndarbejdslærer og har de sidste 30 år undervist i syning. De seneste 15 år specielt i brugen af sy- og  overlockmaskiner.

Annette  er timelærer på Odense Tekniske Gymnasium i teknikfaget tekstil samt ansat på Kulturmaskinens Tekstilværksted i Odense.

Derudover underviser Annette i forskellige aftenskoler og patchworkbutikker i et bredt udvalg inden for syning/kendskab til maskiner.

Benthe Larsen

Benthe Larsen

Benthe Larsen er uddannet håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremme Seminarium og har gennem 15 år undervist i knipling og patchwork på flere sjællandske aftenskoler.

Birgit Christensen CosPlay

Birgit Christensen

Dameskrædder

Birgit blev uddannet dameskrædder i 1970 og har arbejdet med syning, tilskæring, møbelpostring og har undervist i forskellige sammenhænge i mange år.

Birgit ejer butikken Bedstes Stoffer i Vetterslev http://bedstes-stoffer.dk/index.php/cosplay - her kan du læse mere om og se nogle af kostumerne fra CosPlay.

MERETE HANSEN

Merete Hansen

Merete Hansen er uddannet skolelærer men lagde undervisningen af børn bag sig til fordel for undervisning i syning af lingeri - fortrinsvis BH'er.
Merete underviser i hele landet på såvel aftenskoler som i privat regi. Herudover har hun en forretning med salg af stof, blonder og tilbehør, som hun personligt henter hjem fra udlandet.